Fremmede senge
Hver og en
Står vi på egne ben
Og selv sammen
Er vi alene
Vi kravler ind og ud
Af fremmede senge
Og finder aldrig
Den eneste ene
Hvad er det for et svar?
Som ingen af os har
Vi holder hinanden for nar
Vi mister vores bid
Og glemmer at gø
Vi bliver til en øde ø
Og der går længe før, jeg tør
At lade nogen gå i land
For jeg er stadigvæk
En farlig mand
Hvad er det for et svar?
Som ingen af os har
Vi holder hinanden for nar
Bærer på et bjerg
Du bærer på et bjerg
Det er der ingen, som ser
Nu kan du ikke være stærk mere
For du er blevet svigtet
Og er stadig ved at lære
Hvad du skal gøre ved det
Du sidder fast i din egen historie
Om en barndom uden en mor i
Jeg nærer også et savn
Tænk at lære et navn
For at skulle glemme det igen
Vi er blevet svigtet
Og er stadig ved at lære
Hvad vi skal gøre ved det
Vi skriver selv vores egen historie
Om en barndom uden en mor i
Og ingen kan nogensinde miste
Hvad de aldrig har haft
Vi er blevet svigtet
Og er stadig ved at lære
Hvad vi skal gøre ved det
Vi skriver selv vores egen historie
Om en barndom uden en mor i
En dj kan også dø
Jeg ligger her og lytter
Til dine lunger
Det er nytårsnat
Og du var lige ved at dø
For selv små hvide piller
Kan slå en hel hest ihjel
Og du er bare en lille pige
Som er så forvirret
Vi har festet hele aftenen
Selv bestemt musik
Du var dj til en fest på Vesterbro
Nuvel ingen er usårlig
Og selv en dj kan dø
En dj kan også dø
Du har satses alt for længe
Skejet ud for lånte penge
Ledt efter en mening
Med at blive forladt
Men drenge og designerstoffer
Det er ikke noget svar
Det findes et sted derinde
I dig selv
Vi har festet hele aftenen
Selv bestemt musik
Især den sang med Jungle
Blev vist temmeligt slidt
Den lever heller ikke evigt
Og selv en dj kan dø
En dj kan også dø
I morgen vil vi vågne
Og ånde lettet op
Limen i mit liv
Anne jeg kan se, at du har ringet
Jeg tog den ikke, for jeg var faldet fra hinanden
Og Anne du har prøvet alt og ingenting
Måske ved du stadig lige, hvad du skal sige?
Jeg ved, at du blev voksen alt for hurtigt
Der var ingen af os, som fik lov til at være børn
I dag er du stadig den, der altid trøster
For du vil jo altid være min storesøster
Anne det var dig og mig mod Mie
Vi lukkede døren i for at kunne lege i fred
Og Anne din lillefinger er også skæv
Mie hun brækkede den og førte os to sammen
Det er som om, at voksenlivet løber fra os
Nu er du mor til to, du har et hus og en karriere
Og jeg bor stadig til leje og er evighedsstudent
Og selvom vi er vokset hver sin vej
Er du stadig limen i mit liv
Som får det hele til at hænge sammen
Lydløst
Han går på tæer for at finde sig selv
Han har gået sig selv halvt ihjel
Han har tømt sit hoved for at få plads
Til de tonstunge tanker
Og han mærker, hvordan hans hjerte
Hans hjerte lydløst
Eksploderer i hans bryst
Og ingen hører det
For han er helt alene
Han er gået under jorden for en stund
Hvor ingen lyd skal forlade hans mund
Han har tømt sit hoved for at få plads
Til de tonstunge tanker
Og han mærker, hvordan hans hjerte
Hans hjerte lydløst
Eksploderer i hans bryst
Og ingen hører det
For han er helt alene
Husvild
Tæt på
At være langt væk
Selvom vi deler seng
Er den gabende tom
For det er som om
Jeg gik, før du kom
Langt fra
At være tæt på
Vi sled hinanden ned
I evindelig uenighed
Og nu er det som om
Du gik, da jeg kom
I stuen er her stille
Hvad var det, vi ville?
I hvert fald ikke blive
Husvilde
Nu er vi
Husvilde
Pletter
Mine ord
Løber ned ad dine læber
Mens regnen klæber
Nøgen hud mod snavset tøj
Vi løber
Over hinandens grænser
Mens regnen renser
Alle de gamle pletter af
Jeg fugter mine læber
Der former dine ord
Kan kun tænke på din regn
Som bare siler ned
I en uendelighed
Vi kan kun håbe
At den næste dråbe
Vasker tavlen ren
Ti vilde heste
Jeg er her lidt endnu
Hvor jeg forlod dig
Et vindue står åbent
For at lufte illusionen ud
Jeg troede, lykken var gjort
Hvis bare jeg var ene
Nu er jeg allerede træt af
At være alene
Ikke ti vilde heste
Kunne holde mig fra at ville dig
Det bedste
Har du glemt, at vi var
Ved at visne?
Som to små afskårne
Blomsterbørn
Det eneste, du ville
Var at danse på mine fødder
Mens jeg havde brug for
At stå stille og slå rødder
Ikke ti vilde heste
Kunne holde mig fra at ville mig selv
Det bedste
Så jeg gemmer tre ord
Et sted i min mundhule
Eller i maven med
De døde sommerfugle
Brev fra en veninde
Hej min ven
Hvor er du?
Har du det godt, og smiler du nu?
Jeg kan ikke sove
Lå her i min mørke seng
Stirrede på mit lyse loft
Og pludselig kunne mine tæer huske dine sange
Så nu skriver jeg til en ven
Der ved et uheld blev væk
Det er længere tid, end jeg vil stå ved
Så hej og godnat du med de brune øjne
Hvordan går det med din søster
Og hvordan med din mor?
Og hvor er det, nu du bor?
Kan du se træer fra dit vindue
Som jeg ved du elsker højt?
Jeg er så glad for, vi aldrig blev elskende
Men bare dem der af og til finder hinanden
I flokken for en tid
Ligesom nu – ja lidt ligesom nu
Hvis du var her, så fortalte jeg dig alt
Alt som er
Til jeg ikke længere kunne få mit vejr
Og måtte kaste mig i dine arme
Kalder, kalder, jeg kalder og savner din hjertevarme Og dine lange arme
Du har altid set mig, som jeg er
Mine stærke sider og svage små stunder
Hvor jeg kun kunne hænge skævt på væggen
Eller var faldet ned
Jeg har det som om, at ingen ser mig
De ser kun lige igennem
Ser du mig nu?
Du har altid lignet en, der ser grundigt efter
Vil du ikke nok puste liv i mig?
Fortæl mig en historie!
Er du stadig frelst, eller har du mistet din glorie?
Snart falder min far fra hinanden igen
Og det er mig, som skal samle ham sammen
Så vil du ikke nok overdøve larmen?
Jeg taler ikke længere med Laura
Ved kun at hun er blevet mor
Det bliver jeg ikke lige med det samme
For min elskede mand siger undskyld
Når jeg rører ved ham
Selvom jeg er smuk og sexet og alt det der
Så kan jeg jo ikke tvinge nogen
Og måske fortæller jeg dig kun alt det her,
Fordi du er så langt væk og alligevel helt tæt på
Kigger du mon på en kvinde og ser dig selv?
Vågner du med duften af din elskedes hår
I dine næsebor?
Fyldes du, har varme og begær når hun sukker og ler?
Som kun hun kan
Det håber jeg for dig
Banker på
Hold fast i dine skud
For du er stadig allersmukkest
Selvom du ikke er sprunget ud
Og jeg ved, at der ikke er meget plads
Men du skal nok finde din
Luk mig ind
Jeg kan ikke se, hvad der rører sig i dit sind
Og jeg er ved at blive skør
Af at banke løs på din dør
Luk mig ind, som du gjorde før
Du må tage imod
For jeg har så meget at give til dig
Og det hele er dit
Nu har du skåret alle bånd
Og jeg kan se, at du har brug for en hånd
Tag min
Næsetip
En enkelt svale har aldrig gjort en sommer
Og det er stadig få, der tror, at dommedagen kommer
Så måske er det kun mig, der har hørt et kald
Men selv med hænderne for dine ører og øjne
Har du et valg
Så slå øjnene op
De har været lukkede længe nok
Og selvom der er langt ned fra din egen næsetip
Så er du nødt til at give slip
Det er et stor ansvar, du har på dine skuldrer
Dine valg de kan få jorden til at smuldre
Så for at vores verden kan bestå
Er der en ting eller to du må give afkald på
Og du må huske på
At du slår jorden ihjel
Når du kun tænker på dig selv
Kurs
Det tog tid, før jeg tog affære
En kold skulder - men jeg har prøvet værre
Så jeg spørger om, vi ikke skal stikke til havs?
Men du er
Tavs
Kan du ikke se, at det er den rette kurs?
Kan du ikke se alt det, jeg ser nu?
Kan du ikke se, at det er den rette kurs?
At mit lys er tændt for dig
Nu kysser vinden din kind
Jeg ville ønske, at det var mig
At du ville trykke dig ind
Og altid holde dig tæt til mig
Kan du ikke se, at det er den rette kurs?
Kan du ikke se alt det, jeg ser nu?
Kan du ikke se, at det er den rette kurs?
At mit lys er tændt for dig
Og jeg kan ikke vente for evigt
Nej ikke engang for dig
Så hør nu her min skat
Jeg skal sejle i nat
På strømpesokker
Fanget i
En parentes
Ser jeg rødt
For du har kørt mig over før
Og jeg forstår mit liv forlæns
Mens jeg lever det baglæns
Alle har en fortid
Men hvem har en fremtid?
Jeg har gemt dine sko
Hvis det nu skulle blæse op
Så kan du ikke løbe nogen steder
For du kommer ikke langt på strømpesokker
Og jeg forstår mit liv forlæns
Mens jeg lever det baglæns
Alle har en fortid
Men hvem har en fremtid?
Så sig mig
Har vi en fremtid?
Eller har vi kun nu?
Flyve, men ikke lande
Hvad har du opnået?
Når alt det du har fået
Det er blevet forsmået
Og tiden stadig ikke kan elskes, før den er gået
Men i dag er det en ny dag
Hvor du kan kæmpe for en ny sag
Så hvorfor træde vande?
Rejs dig op og løft din pande
Og selvom det gør ondt, er der en ting, du må sande
At du kan flyve men endnu ikke lande
Og i dag er det en ny dag
Hvor du kan kæmpe for en ny sag
Ja i dag er det en ny dag
Hvor du kan kæmpe
Mit uheld
Du har vist aldrig lært
At det altid er svært
At gøre sig fri
Af sit forrige forlis
Hvad er det, der sker?
Med dig og dine kolde tæer?
Hvad laver du her?
Når du har kolde tæer
Så tag dog at gå hjem
Gå nu hjem, men kom igen
Når du er klar parat til en ny start
Længe før
Vi begyndte
Burde jeg have læst, hvad du forkyndte
Så bekræft dog dig selv
Og lad være med at blive
Mit uheld
Vådeskud
Hold godt fast i dine drømme
For de flyver snart fra dig
Er du klar?
Geværet har du ladt med spredehagl
De kredser om dig
Du tager sigte men ved ikke hvad vej
For din sol er gået ned
Og din fornuft har pakket sine kufferter
Og er rejst langt bort til et andet sted
Endnu et vådeskud
Endnu en gren på dit træ som aldrig sprang ud
Endnu en manual du smider ud
Endnu en måned hvor du går for koldt vand og lud
Mens de kredser om dig
Tager du sigte og ved ikke hvad vej
For din sol er gået ned
Og din fornuft har pakket sine kufferter
Og er rejst langt bort til et andet sted
Så med ben af bly
Står du fanget af
Din mangel på tro
På dig selv
Og et bedre held
Næste gang
Men så husker du på
At du aldrig ved
Hvad chancerne bringer
Hvis ikke du springer
Støv
Som støv
Hvirvler de op
Svier i mine øjne
De løfter der blev til løgne
Og du ved det
Du ved det godt
Og alle kan se det
For du skriver kun med småt
Som støv
Lander du blødt
Mens jeg som var det et krav
Ja jeg lander altid med et brag
Og du ved det
Du ved det godt
Og alle kan se det
At du har fået nok